Fortsæt til indhold
Indland

Tvivlsom hostemedicin for millioner

Danskerne bruger 80 millioner kroner om året på hostemedicin, der ikke har nogen dokumenteret effekt. En halspastil eller en kop varm kamillete med honning kan være lige så effektiv mod hoste, mener Danmarks Apotekerforening og Institut for Rationel Farmakoterapi.

Af SARA PAPE

Den kommer som regel snigende et par gange om året.

Et sikkert tegn er en let hovedpine, et par våde øjne eller kradsen i halsen. Er den tilstand indtruffet, varer det ikke længe, før forkølelsen tager føringen og suger én ned i en uge med snot og hoste.

Men det vil vi ikke finde os i. Derfor bruger vi 80 millioner kroner om året på håndkøbslægemidler mod hoste. Problemet er bare, at effekten af de hostemidler, vi køber i håndkøb på apotekerne og i supermarkederne, aldrig er blevet undersøgt ordentligt.

Det er Lægemiddelstyrelsen, der godkender den medicin, som befolkningen har mulighed for at købe. Men den hostemedicin, der står på apotekernes hylder i dag, blev godkendt tilbage i 1950'erne og 1970'erne, da kravene til medicinens effekt var meget begrænset.

Udokumenteret

Lægemiddelstyrelsen erkender, at den forskning, der er lavet på hostemedicinens virkning, er så udokumenteret, at ingen af produkterne - på det grundlag - ville blive godkendt i dag. Alligevel kan Lægemiddelstyrelsen ikke fjerne hostesaften fra hylderne, for når et lægemiddel først er blevet godkendt, skal det bevises, at det ikke virker, før styrelsen har hjemmel til at fjerne det fra markedet.

Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) er tilknyttet Lægemiddelstyrelsen. Det skal sikre, at de lægemidler, som befolkningen tilbydes, også er præparater med den største virkning, de mindste bivirkninger og til den laveste pris.

IRF mener, at det er spild af penge at købe hostemedicin. Farmaceut Dorte Glintborg forklarer, at der overordnet findes to typer hostemidler, de slimløsende midler og de hostestillende midler. Hun understreger, at der ikke eksisterer en veldokumenteret effekt af de slimløsende produkter. Alligevel blev der i 2001 solgt for 50 millioner kroner slimløsende midler i håndkøb. Derudover viser nogle undersøgelser af hostestillende midler, at effekten ikke er større end ved placebo, altså "snydemedicin" fremstillet af uvirksomme stoffer.

Tag en pastil i stedet

»Egentlig er der ingen grund til at behandle den hoste, som kommer i forbindelse med en almindelig forkølelse. Men hvis man absolut vil gøre noget, foreslår jeg, at man drikker en kop kamillete med honning eller spiser nogle lakridspastiller. Det virker heller ikke, men det er da lidt hyggeligere,« siger Dorte Glintborg.

Danmarks Apotekerforening finder det problematisk, at apotekerne har hostemidler stående på hylderne, som er godkendt af Lægemiddelstyrelsen, men som IRF fraråder folk at bruge penge på.

»Vi støtter os naturligvis til Lægemiddelstyrelsen, når vi rådgiver vores kunder. Men i forbindelse med hostemedicin føler vi, at Lægemiddelstyrelsen snakker med to tunger. På den ene side har den godkendt præparater mod hoste, og på den anden side fraråder den så via IRF folk at købe præparaterne. Det er under alle omstændigheder svært for almindelige mennesker at vide, hvad de skal rette sig efter, og signalforvirringen er da klart utilfredsstillende for fagfolkene på apotekerne,« siger farmaceut og vicedirektør fra Danmarks Apotekerforening, Helle Pinholt Nielsen.

Hun finder i øvrigt ligesom Dorte Glintborg fra IRF, at kamillete og lakridspastiller kan være udmærkede alternativer til den hostemedicin, som danskere bruger 80 millioner kroner på om året.

Selv om Lægemiddelstyrelsen erkender, at hostemidlerne blev godkendt i en tid, da kravene til effekten var meget små i forhold til i dag, ser kontorchef Per Helboe ikke de store problemer i, at der står medicin på apotekernes hylder, hvor effekten ikke er dokumenteret til dagens standard.

»Så længe læger og patienter er tilfredse med at bruge medicinen, ser jeg ingen grund til, at vi fjerner det. Hvis det er forvirrende for Apotekerforeningen, kan den jo bare fraråde folk at købe hostemidler,« siger Per Helboe.

sara.pape@jp.dk