Lejer eller ej

I en lejlighed i Vanløse sidder lejeren Søren Guts og tygger lidt over tingene. Han er principielt imod salg af almene boliger, og han er godt tilfreds med kun at skulle betale 2700 kroner i husleje. Men hvad nu, hvis lejligheden blev sat til salg?

Hjemme i den 62 kvadratmeter store lejlighed i Vanløse har bibliotekar Søren Guts fået noget at tænke over.

Han har altid været tilfreds med at være lejer, og han er et aktivt medlem af den lokalafdeling i Samvirkende Boligforeninger, som han bor i.

Og han er udtalt modstander af regeringens planer om at sætte almene boliger til salg.

Men hvad nu, hvis det var en god forretning for ham selv at købe sin egen lejlighed?

Jyllands-Posten har bedt statsautoriseret ejendomsmægler Carsten Berger fra "home" på Vesterbro om at besigtige lejligheden og give et gennemsnitligt skøn over, hvad Søren Guts skulle betale, hvis han kunne købe lejligheden som enten ejerlejlighed eller andelsbolig.

Spørgsmålet er reelt nok.

For Søren Guts bor i en af de lejligheder, som naturligt ville komme i spil, hvis regeringen får gennemført sine planer om at sætte de almene boliger til salg.

Den 62 kvadratmeter store to et halvt værelses lejlighed i Vanløse ville være ganske attraktiv for mange boligsøgende i hovedstadsområdet - både som ejerlejlighed og som andelsbolig.

Og nu foreligger beregningerne fra "home", så Søren Guts kan tygge på tallene i tre forskellige boligforhold.

Som lejer

Lige nu betaler Søren Guts 2700 kroner i månedlig husleje i lejligheden i Vanløse.

Der er seks lejligheder i opgangen, som er fra 1941. Der er et ældre køkken, et lille badeværelse og er ganske typisk for lejligheder i hovedstadsområdet. I gården giver en græsplæne på 15 kvadratmeter lidt luft om sommeren.

Søren Guts bor i lejligheden sammen med sin 20-årige søn. I de øvrige lejligheder bor to par og tre enlige.

Ikke langt derfra ligger det grønne område Damhusengen.

De 2700 kroner er ren husleje, dog er udgiften til vand inkluderet.

Hvis Søren Guts kunne købe sin bolig som ejerlejlighed ville han ifølge et gennemsnitligt skøn fra "home" skulle betale 900.000 for den.

Normalt ville "home" vurdere en lejlighed af denne type til at skulle koste en million kroner.

Men der er slået 100.000 af, da både køkken og badeværelse kunne trænge til at blive skiftet ud, vurderer ejendomsmægleren.

Udbetalingen vil være 60.000 kroner.

Den månedlige nettohusleje på 5500 kroner.

Som andelsbolig

Køber Søren Guts sin lejlighed som andelsbolig skal han skaffe pengene til et indskud, som efter ejendomsmæglerens vurdering vil være på 70.000 kroner.

Derefter kommer han til at sidde for en månedlig nettohusleje på 3500 kroner.

Helst lejer

Efter at have fået præsenteret de tre økonomiske opstillinger, siger Søren Guts efter nogen betænkningstid:

»Jeg ville ikke have råd til at købe lejligheden som ejerlejlighed. Det ville ganske enkelt være udelukket med min aktuelle økonomi. Men med hensyn til andelsboligen, ville jeg godt kunne betale de ekstra par hundrede kroner om måneden og få tingene til at hænge sammen - hvis jeg vel at mærke havde de 70.000 kroner, der skulle bruges til indskud. Det har jeg imidlertid ikke,« siger han.

»Desuden er jeg meget godt tilfreds med at være lejer, og jeg synes ud fra et boligpolitisk synspunkt, at den boligform skal bevares. For der vil være masser af mennesker som mig, der ikke har råd til at købe deres bolig,« siger Søren Guts.

Ejendomsmægler Carsten Berger vurderer, at interessen for at købe en lejlighed som Søren Guts vil støde mod den realitet, at mange lejere simpelt hen ikke kan skaffe pengene til købet.

»Der er næppe tvivl om, at det på langt sigt ville være en god investering at købe boligen som ejerlejlighed. Hvis man ellers havde råd her og nu,« siger han.

orla.borg@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.