Fortsæt til indhold
Indland

Doping svækker immun-forsvaret

Det er langt farlige at dope sig med anabole steroider end hidtil antaget, advarer idrætsforskere.

Forskerne fra Southern Cross University i Australien har i et forsøg givet unge mænd det mandlige kønshormon testosteron, og efter kort tids behandling begyndte deres muskler at vokse, selv om de kun fik meget små doser testosteron, skriver Berlingske Tidende.

Samtidig svækker testosteron immunforsvaret så meget, at effektiviteten af visse hvide blodlegemer i forsøgspersonerne blev forringet med omkring 20 procent.

Kroppen har derfor langt sværere ved at bekæmpe infektioner.

Forskerne dokumenterer, at doping med steroider går ud over immunforsvaret, oplyser læge og dopingforsker Rasmus Damsgaard fra Panum Instituttet på Københavns Universitet til Berlingske.

JP