Fortsæt til indhold
Indland

Dioxin truer økologiske æg

Økologiske æg fra høns, som lever et frit udendørsliv indeholder så meget dioxin, at det begynder at være et problem, skriver Politiken mandag om den umiddelbare konklusion på nye undersøgelser af indholdet af dioxin i æg fra Sverige og Holland.

Det skyldes, at hønsene udendørs er udsat for mere forurening end høns, der lever i bure og stalde.

Ifølge de hollandske tal indeholder hvert tiende økologiske æg mere dioxin, end EU-reglerne tillader - og er efterfølgende trukket ud af handlen. Også i en mindre svensk undersøgelse er der fundet overskridelser af de tilladte værdier i økoæg, skriver Politiken.

Dioxin, der stammer fra forbrænding af affald, drysser populært sagt ned fra himlen og lægger sig svært nedbrydeligt på jorden.

JP