Falck og politi afviser mail-tips

Fra indbakke til indbakke springer i disse timer et simpelt råd, der skal gøre det lettere for redningsfolk at finde pårørende til hårdt kvæstede personer. Men danske myndigheder advarer.

Idéen ligger lige til højrebenet: gem telefonnummeret på din nærmeste pårørende på din mobiltelefon under navnet: ICE (In Case of Emergency). Så har ambulancefolk og politi let ved at finde frem til den person, der skal informeres i tilfælde af ulykke.

Men den velmenende opfordring, der i de sidste uger er sprunget som e-mail fra indbakke til indbakke i forskellige danske variationer er måske slet ikke så god endda.

Den kræver, at mobiltelefonen ikke er låst med kode, hvilket i sig selv er en dårlig idé, og desuden oplever myndighederne ikke de store problemer med at finde pårørende med nuværende system.

Men i mange mails hævdes det, at ambulancefolk og medarbejdere hos den københavnske lægevagt står bag initiativet, og at det vil være en stor hjælp til redningsarbejderne.

En and

»Det er en and. Vi har intet med det at gøre,« siger Jens Parker, lægevagtdirektør i København til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Hos Falck synes man ligefrem, at idéen er dårlig, skriver Ekstra Bladet

»Vi mener ikke, det er en gangbar idé,« siger Falcks korpslæge Sven Trautner, som har undersøgt ideens brugbarhed i et par måneder.

»Det lyder umiddelbart smart, men det viser sig, at der er flere problemer. Hvad nu, hvis man kommer til et skadested, hvor mobiler og tasker ligger spredt? Oplysningerne skal også være opdaterede. Og så skal alle kende systemet, og der skal være enighed om at bruge det,« siger Sven Trautner, der også kan oplyse, at sygehusvæsen og politi, der står for at kontakte pårørende, slet ikke oplever noget stort behov for et nyt system.

Engelsk idé

Når idéen alligevel har spredt sig som en steppebrand kan det skyldes, at initiativet stammer fra England, hvor der ikke er et centralt register med cpr-numre som herhjemme, og kun 20 pct. af den engelske befolkning har brugbar identifikation på sig. Problemet med at finde pårørende er derfor større i England og efter bombeangrebene i London i 2005 spredte idéen sig vidt og bredt. Nu er den nået til Danmark, hvor myndighederne altså vurderer, at der ikke er behov for den.

I England har manden bag initiativet, Bob Brotchie også erkendt, at der er problemer med mobilløsningen. Han har i stedet oprettet hjemmesiden www.icecontact.com, hvor man kan lægge sine oplysninger ind. Finder politiet dit medlemsnummer på en nøglering eller lignende, kan de ringe og få de vigtige oplysninger.

jakob.voelver@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.