Lykketoft: Baltiske lande skal optages i NATO
For 12 år siden advarede Mogens Lykketoft de baltiske lande mod at søge uafhængighed af Sovjetunionen. Under besøget i Rusland fejer han modstanden mod de baltiske landes optagelse i NATO af bordet.
Moskva
Tre måneder før Berlin-murens fald i 1989 advarede det socialdemokratiske folketingsmedlem Mogens Lykketoft de baltiske lande mod at søge fuld uafhængighed af Sovjetunionen. Han opfordrede samtidig Vesten til især at pleje de kræfter i de tre Østersø-republikker, der ønskede Sovjetunionen bevaret.
»Vesteuropa skal åbne for det størst mulige menneskelige og økonomiske samkvem med dem, der vil selvstyret inden for Sovjetunionen,« skrev Lykketoft sammen med sin kone, Jytte Hilden, i en kronik i Politiken.
Det er 12 år siden.
De seneste to døgn har udenrigsminister Lykketoft i utvetydige vendinger gjort det klart for det ny Rusland, at han med næb og klør vil slås for de nu selvstændige baltiske landes optagelse i NATO.
»Vi ved, at der er en anden holdning her, men den danske regering mener, at de baltiske lande skal med i NATO, hvis de ønsker det,« sagde Lykketoft mandag aften til en gruppe russiske politikere og udenrigspolitiske eksperter på den danske ambassade, og dagen efter tilføjede han:
»I den ny verden kan der ikke være anden og første klasses nationer. I Europa kan der ikke være nogen, der har et sæt rettigheder og andre, der har færre rettigheder, blot fordi de har været udslettet gennem 50 år. Det er vores synspunkt, og det mener jeg også, at Rusland må acceptere.«
Skælmsk smil
Der er en verden og et verdensbillede til forskel på de to udtalelser. Dengang var Lykketoft bange for at udfordre det autoritære Sovjetunionen. Rok ikke båden! Væk ikke bjørnen! I dag fejer han det demokratiske Ruslands modstand mod de baltiske landes optagelse i NATO af bordet. Fordi selv den mindste nation nu har ret til at vælge sine alliancer og søge optagelse i alle internationale organisationer. »Historien skrives baglæns men opleves forfra, vil jeg lige gøre opmærksom på,« siger Lykketoft med et skælmsk smil som forklaring på sin holdning.
»Dengang var der vist ingen, der troede, at den sovjetiske ledelse uanset Gorbatjovs holdning ville acceptere en opløsning af Sovjetunionen uden at gribe til magt, og jeg var bekymret for, at det kunne ende med en tilbagevenden til stalinismen, hvis man rykkede for hurtigt frem.«
Standhaftig politiker
Det er historie,. Trods sine klare holdninger til udvidelsen af NATO, det russiske felttog i Tjetjenien og imødekommende holdning over for USA's planer om raketskjold, kan Moskva godt lide den ny udenrigsministers håndfaste stil.
»Mogens Lykketoft har i sine første to måneder som chef for det danske diplomati vist, at han er en principiel og standhaftig politiker,« kommenterer det officielle russiske nyhedsbureau Itar-Tass korrespondent i avisen Nesavisimaja Gaseta.
Ruslands udenrigsminister Igor Ivanov fastslog efter gårsdagens møde med Lykketoft, - det første dansk-russiske møde på ministerniveau i halvandet år - at forholdet efter en periode på vågeplus i de politiske relationer er tilbage i en normal gænge. Det blev bekræftet med en invitation til præsident Vladimir Putin om at besøge Danmark i forbindelse med det danske formandskab i efteråret 2002, og der arbejdes desuden på et besøg af dronning Margrethe i Sankt Petersborg i 2003 i anledning af byens 300 års fødselsdag.
Ivanov fastholdt Moskvas modstand mod udvidelsen af NATO.
»Ingen har kunnet forklare os, hvorfor det er nødvendigt at udvide NATO, når der i Europa etableres partnerskab, når der ikke er nogen kold krig og deling af Europa i ideologiske eller militær-politiske blokke,« sagde Ivanov.
Lykketoft replicerede, at udvidelsen af NATO ikke er rettet mod Rusland og hvis det kommer dertil, skal Danmark samtidig forsøge at styrke samarbejdet med Rusland i forhold til EU og NATO.
Sådan lyder de officielle holdninger, men bag kulisserne fornemmer man ifølge en højtstående embedsmand en stigende realisme fra russisk side i forholdet til NATO. Det skyldes bl.a., at Moskva er utilfreds med den måde, som Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) har udviklet sig på. For få år siden så Moskva OSCE som et alternativ til NATO, men det gør man ikke længere, fordi OSCE er et forum, hvor Rusland udsættes for skarp kritik på grund af krænkelser af menneskerettigheder i Tjetjenien, påståede krænkelser af ytringsfrihed og en række andre forhold.
»I NATO sidder Rusland alene til bords med alliancen, og vi oplever en stigende realisme hos russerne af, at NATO er en central organisation, når det gælder europæisk sikkerhed,« siger den centralt placerede embedsmand. Ifølge udenrigsminister Ivanov informerede han Lykketoft om den seneste udvikling i Tjetjenien, hvorfra de første russiske regeringstropper i går indledte tilbagetrækningen. Han hilste danske nødhjælpsorganisationers indsats i den sønderbombede republik velkommen, og lovede at bistå dem i deres arbejde.
Lykketoft gjorde det på sin side klart, at Danmark forstår Moskvas problemer med terrorisme, og at der er sket en begrænset forbedring af situationen, men han understregede, at den russiske centralmagt har brugt overdreven magt og han opfordrede til at retsforfølge dem, der står bag krænkelser af menneskerettigheder.
»Selvfølgelig er der problemer i Tjetjenien, og vi prøver ikke at skjule dem. Det afgørende for os er, at flere og flere i Tjetjenien er tilhængere af en politisk løsning,« sagde Ivanov.
EU-topmøde
Ifølge Lykketoft er der i EU store forventninger til topmødet med præsident Putin i Stockholm den 23. marts. Disse topmøder vil, sagde Lykketoft, blive en selvstændig motor, der kan befordre forbedring af Ruslands investeringsklima, præsident Putins erklærede topprioritet. Dette forum vil blive et af de mest interessante på den internationale scene, forudså Lykketoft.
»Vi kan gennem hjælpeprogrammer bistå med forbedring af regler og administrative strukturer, så de hurtigst muligt kan blive medlem af Verdenshandelsorganisationen (WTO). Et Rusland, med i den slags internationale aftaler, vil blive et meget mere sikkert og attraktivt sted at investere,« påpegede han.
Og belært af de seneste ti års europæiske historie, vil Mogens Lykketoft heller ikke udelukke, at Rusland måske en dag også får en tæt tilknytning til NATO; ja hvem ved - måske endda blive medlem af alliancen:
»På langt sigt kan man ikke vide, om vi skal forholde os til helt nye trusler. Med de ændringer, man har set i verden de seneste ti år, ville det være dumt at afvise noget,« fastslår udenrigsministeren.