Hotel Bristol lærte københavnerne gode manerer

Det lille trekantede torv nord for Vartov, der opstod efter svenskekrigene i 1658-60, havde bl.a. været pestkirkegård, og var siden blevet indrettet til halmtorv. En funktion, der bredte sig til dele af pladsen inden for porten, der nu er Rådhusplads.

Det var ydmygt byggeri, der prægede husrækken ud til Vester Voldgade og Halmtorvet. Mange af husene var indrettet til gæstgiverier og hoteller. Det var en naturlig placering, da hovedindfaldsvejen til byen var gennem Vesterport, der lå midt på den nuværende Rådhusplads. I gæstgiverierne indlogerede torvebønder og andre tilrejsende sig, når de ankom til hovedstaden.

Den 30. juni 1856 blev skildervagterne ved byportene inddraget. Over den næste snes år blev voldene kastet i voldgraven, og den gamle husrække lå nu pludselig ud til det åbne og sløjfede voldterræn.

Fine hoteller

Efter mange trakasserier om hvor det nye rådhus skulle ligge, ændres det gamle Halmtorvs navn til Rådhuspladsen den 8. oktober 1893. Nu blev husene og især beliggenheden attraktiv. Det er anslået, at husrækken fra Studiestræde til Vartov i årene 1887-1906 steg fra ca. 1,7 mio. kr. til 4,4 mio. kr. Det satte gang i en rivende byggeaktivitet af især fine hoteller.

Allerede i 1895 købte fabrikant Frantz Morville de fire, små ejendomme på det søndre hjørne af Strøget. Her opførtes luksushotellet Metropol. Det blev i 1913 erhvervet af Berlingske Tidende. Da B.T. begyndte at udkomme i 1916, og fik det redaktion i bygningen, og i underetagen indrettes "B.T. Centralen", der først lukkede, da Berlingske solgte huset i 1977.

Ovre ved hjørnet af Vesterbrogade lå Jernbanehotellet med den populære "Café Paraplyen". Hotellet blev i 1938 afløst af kontorbygningen "Richs-Huset" med vejrpigerne i tårnet.

Ved århundredeskiftet lå der stadig en række af de gamle hoteller langs med Rådhuspladsen og Vester Voldgade. Ved det nuværende Palads Hotel lå Hotel Knapstedgaard.

Ved hjørnet til Vestergade, der var en veritabel hotelgade, lå på det sydlige hjørne et ældre Jernbanehotel og på det nordlige Hotel Bellevue, hvis plads blev erobret af dagbladet Politiken i 1912. Hotel Hafnia blev i 1899 bygget på grunden af det gamle Hotel du Boulevard i Vester Voldgade 23. I nr. 25 lå gæstgiveriet Den hvide Svane. Det blev i 1900 afløst af Hotel Kong Frederik. I begge ender af gaden lå der fra gammel tid flere hoteller.

Det store projekt

Det næste store hotelprojekt på den nye Rådhusplads kom i 1900. Tømrermester Hans Nielsen opkøbte den centrale husrække på pladsen mellem Strøget og Vestergade med Jernbanehotellet. Han havde dog ikke fået den lille hjørneejendom til Strøget med. Så da han, sammen med "Akademisk Architektforening", i 1901 udskrev en arkitektkonkurrence til en ny bygning på grunden, skulle der tages højde for, at hjørneejendommen senere kunne erhverves.

I betingelserne for konkurrencen blev det også krævet, at der blev brugt gode byggematerialer, der var modstandsdygtige i det danske klima. Puds burde undgås. Der skulle være en restaurant ud mod Rådhuspladsen og butikker mod Strøget. Som et særligt raffinement skulle den nye bygning udstyres med et udsigtstårn med trappe og elevator, som et passende modspil til Martin Nyrops nye Rådhus. I bedømmelseskomiteen til konkurrencen sad bl.a. Axel Berg, der netop havde vundet konkurrencen om Privatbankens hovedsæde ved Knippelsbro, og selveste Martin Nyrop. Seks arkitekter blev indbudt til at deltage i konkurrencen.

Hotel Bristol en pryd

Alle de indbudte arkitekter fremsendte forslag. Det mest fantastiske kom fra den 42-årige Anton Rosen, der havde et 88 m højt tårn på sit projekt. Det blev dog ikke ham der vandt arkitektkonkurrencen, men Martin Nyrups medarbejder ved Rådhusets opførelse, den 33-årige Vilhelm Fischer. Hans løsning var, at facaden blev inddelt i forskellige "huse" for at bryde ensformigheden. Fischers tårn var 55 meter højt med en kuppelformet hætte, hvor igennem husets skorsten stod og stak op.

Allerede i juli måned 1902 var der rejsegilde på det nye Hotel Bristol. Den 11. januar 1903 indviede kronprins Frederik VIII hotellet og indskrev sig i etablissementets gyldne bog.

Stueetagen ud til Rådhuspladsen, bortset fra forretningen på hjørnet af Strøget, indrettede Fischer til den fashionable restaurant Bristol. Hele etablissementet blev lejet af hotelmanden H.L. Wilkening, en bøs kæmpe, der kom fra byen Lokum i Mecklenburg. På toiletdørene sås en nyskabelse i byen. "D" og "H" var udskiftet med figurer af en kvinde og en mand. Pressen skrev benovet:

"Det nye Hotel Bristol paa Raadhuspladsen er bleven en virkelig Pryd for Byen, og Københavnerne har i Bristols Restaurant faaet et søgt Samlingssted. Bristols Vært er Hotel d'Angleterre's tidligere Portier, Hr. H.L. Wilkening, en dygtig Fagmand og en udpræget Personlighed, der med lykkelig Haand har givet Hotellet og Restauranten et særligt Præg. Hvad endten man opholder sig i Caféen eller Restauranten - "den kolde og den varme Ende," som de hurtigt blev døbt - føler man sig hjemme og finder sig taalmodigt, endda med Behag, i Hr. Wilkenings Husorden, der paabyder Brugen af Bordklokker i stedet for at hidkalde Betjeningen ved at slaa paa Glasset, Forbudet mod Piberygning, Nægtelsen af at faa serveret Rom og andre smaa Pudsigheder. Den store Fortovscafé med Kurvemøbler mellem store Palmer er i sommertiden fuld besat - her slikker man Solskin, drikker sin Aperitif og fryder sig ved Udsigten til Raadhuspladsens myldrende liv."

Forfatteren Johannes Dam skrev "Visen om Bristol" til Jacob Gades musik. I restaurantens forhøjede ende mod Vestergade nød Holger Drachmann jævnligt et par billige Braunebergere, når han havde lagt sin 37 år yngre norske kone Soffy Drewsen i seng på værelset. Nationalskjalden fejrede siden sin 60 års fødselsdag på Hotel Bristol.

Efterhånden rykkede hotellerne over på Vesterbro, da adressen på Rådhuspladsen var ved at blive rimeligt dyr. Selv om Bristol var populær hos bourgeoisiet, gav værdistigningen på den centrale beliggende grund hotellet dødsstødet.

Bristol lukker

Som et varsel om fremtiden døde den internationalt elskede stumfilm-charmør Valdemar Psilander den 6. marts 1917 i sin suite på Hotel Bristol. Han blev kun 35 år.

Den 1. oktober kunne en avis konstatere: "I Gaar lukkede Bristol. Champagne til 30 Kroner Flasken skummede og Professor Ehlers mindede i elegante Vendinger om, at det var selve Drachmann, der i sin Tid havde døbt Restaurationens Indehaver "Krofar Wilkening". Professoren udtalte, at det var heldigt, at en Sparebank holdt sit Indtog i disse hellige Haller, thi vi gaar en Tid i Møde, hvor Sparsommelighed tiltrænges. Og forhaabentligt vil "Bristols Stamgæster, "de gamle Drenge", ogsaa blive Stamgæster i Sparebanken. Københavns Kæledægge, Hr. Arne Weel, traadte frem og sang en Afskedssang til "Bristol" af Axel Andreasen:....ak, Bristol, du smukke, til dig maa vi sukke Farvel!"

Afskedsfesten blev så animeret, at hr. Wilkening fik en bøde på 300 kr. af assessor Ipsen for nattesæde. Interiøret fra både hotellet og restauranten blev solgt på auktion, bl.a 14 malerier af Laurits Tuxen. Forsikringsselskabet Absalon havde købt Hotel Bristol, og ombyggede det til kontorejendommen "Absalons Gård." Restauranten blev ombygget til bank.

H.L. Wilkening, der blev kaldt "Raadhuspladsens Konge", flyttede dybt skuffet hen i Hotel Kong Frederik. Humøret blev ikke bedre af, at konen forlod ham. Han døde ensom, næsten glemt af det bourgeoisi, der havde elsket hans stundom noget bryske optræden som vært på Bristol.

I slutningen af 1980'erne købte A-Pressen Absalons Gård, hvorfra den udgav Det Fri Aktuelt. Men dette bladeksperiment mislykkedes, så ejendommen blev solgt til Kirk-familien bag Lego-koncernen, der gav det gamle hus en tiltrængt renovering.

Den 15. oktober i år lukkede den Danske Bank den 83 år gamle filial i restaurant Bristols tidligere lokaler. Nu bliver det spændende at se, hvem der rykker ind i den attraktive adresse på Københavns Rådhusplads.