Her bor vi

Bondedrengens bybolig

Klokken ringer. Det sidste ord er sagt, og Folketingets formand afblæser dagens politiske debat i folketingssalen.

For enkelte politikere er arbejdsdagen hermed slut.

Andre skal videre til arrangementer rundt om i landet, inden de kan vende hjem.

Endnu andre har stadig mængder af arbejdsopgaver ventende på deres kontor, og ikke før mange timer senere kan de forlade Christiansborg i ly af mørket.

Men Ivar Hansen, Folketingets formand, kommer ofte slet ikke væk fra Christiansborgs brede gange og tykke mure efter at klokken har lydt. Han kan nøjes med at gå de 40 meter fra folketingssalen til sin lejlighed med indgang ved siden af venstrepolitikeren og partifællen Thor Pedersens kontor.

Her har Folketinget stillet en lejlighed til rådighed for dets formand, og i de rummelige gemakker tilbringer Ivar Hansen sin sparsomme fritid, når kalenderen ikke byder på møder og officielle pligter, der følger med hvervet som demokratiets bannerfører.

Folketingets formand er medlem af den lille gruppe af danskere, der som følge af deres arbejde tilbringer både dag og nat på Christiansborg Slot med den eksklusive postadresse 1218 København K.

Den særlige skare består af 15 mennesker. De tjener alle Folketinget eller dronningen som et af de fem medlemmer af Folketingets Præsidium - med Ivar Hansen i spidsen - eller som livrister, chauffører, hofdamer og husinspektører.

Offentligheden har dog sjældent adgang til Ivar Hansens fem-værelses lejlighed i slottets nordlige fløj. Det er her, den 60-årige formand kan trække sig tilbage, slappe af og være sig selv.

Noget andet end gården i Jylland

»Det er jo fantastisk for en bonde-dreng som mig at få lov at bo sådan et sted. En skarp kontrast til den jævne gård hjemme i Jylland,« smiler Ivar Hansen stolt og slår ud med armene som velkomst.

Fra loftet godt seks meter oppe hænger krystallamper, den klassiske musik strømmer ud af nye B&O-højttalere, og de hvide vægge er smykket af store malerier af den danske kunstner Mogens Andersen. I fjernsynet kan man med hjælp fra TV-kanalen DK4 følge debatten i folketingssalen direkte.

Boligen har stået til rådighed for Ivar Hansen, siden han efter en historisk lodtrækning fik overdraget det ærefulde hverv som tingets formand den 26. marts i år.

Konen og gården i Agerbæk mellem Esbjerg og Grindsted besøges i weekenderne, men ellers tilbringes ugen på Christiansborg.

»Politik er mit liv, og Christiansborg er blevet mit andet hjem,« lyder det uden tøven fra folketingsformanden, der som nyvalgt, menigt folketingsmedlem måtte betale 60 kroner i døgnet for at bo på Missionshotellet på en langt mindre eftertragtet adresse.

Chaufføren klarer indkøbene

Ivar Hansen blev valgt ind i Folketinget for 25 år siden, og i 1990 flyttede han ind på slottet som nyt medlem af Folketingets Præsidium. Indtil sin udnævnelse til formand boede han i en af Christiansborg Slots mindre lejligheder, der som traditionen foreskriver tilhører de fire næstformænd.

Den nye formandsbolig er ikke nogen foræring, pointerer Ivar Hansen, for lejligheden er kun til låns, så længe han er formand for Folketinget. Og han betaler selv, når håndklæder og lagner skiftes.

Ligeledes betaler han sig fra mange af de praktiske gøremål i hjemmet, og man skal ikke forvente at møde Folketingets formand på vej hjem med favnen fuld af bæreposer med dagligvarer.

»Nej, det bruger jeg ikke meget tid på. Jeg skriver en check til min chauffør, og så tager han sig af de fleste indkøb, ligesom jeg hver mandag har damer til at gøre rent.«

I stedet elsker han, hvis kalenderen tillader det, at løsne slipset og smide benene op i den lyse lædersofa og lade tankerne flyve. To blodpropper og en by-pass operation gør det også nødvendigt en gang imellem at tage en lille pause, selv om det kan være svært.

»Livet er til for at blive levet,« som han siger.

Drømmen gik i opfyldelse

Lige siden Ivar Hansen tabte opgøret om formandsposten i Venstre til Uffe Ellemann Jensen i 1984, har han stilet mod posten som Folketingets formand.

»Da vidste jeg, at jeg aldrig ville blive statsminister, og jeg har altid villet være dér, hvor beslutningerne træffes. Et fagministerium var for afgrænset,« siger han.

Drømmen er gået i opfyldelse, men der mangler alligevel noget, før livet rigtigt kan leves.

»Jeg har endnu ikke fået sat mit personlige præg på lejligheden. Jeg savner særligt et hjørne med en masse bøger, hvor jeg kan sætte mig i en blød stol, når jeg rigtigt skal slappe af,« fortæller Ivar Hansen.

Bogsamlingen er i hastig vækst, og for tiden granskes forarbejderne til Jyske Lov samt biografien ÒFra ælling til ugleÓ om Ivar Hansens forgænger i stolen som Folketingets formand, Erling Olsen.

»Jeg har altid kaldt ham professoren, mens jeg selv er bondedrengen. Og jeg bliver aldrig træt af bare at gå rundt her i lejligheden. Kigge ud på Rigsdagsgården og på Holmens Kanal og så glæde mig over, hvad jeg har opnået,« siger Ivar Hansen.

Hofpersonalet og husinspektøren

De folkevalgte har ikke helt fordrevet hoffet fra Christiansborg Slot.

Dronningen bor som bekendt andetsteds i byen, men hofmarskal Søren

Haslund-Christensen har siden 1989 boet i den uden sammenligning største lejlighed på slottet ved demokratiets højborg.

Som chef for hoffets økonomi og ansvarlig for vedligeholdelsen af dronningens del af slottet er Søren Haslund-Christensen ikke uvant med at tilbringe livet nær slotstårne og balsale.

»Det er da en ganske smuk bolig, men det er en tjenestebolig - ligesom en

biskopbolig eller Fredericia Kaserne. Som hofmarskal bliver den stillet til rådighed, og så siger man javel,« siger Søren Haslund-Christensen.

Hofchaufføren blev tilvænnet

Synes hofmarskallen ikke, at der er noget specielt ved at bo på slottet, har det været noget helt nyt for Flemming Buhl og konen Annette Sjøbeck.

Flemming Buhl er en af de chauffører, der har afløst hoffets tidligere kuske, og han styrer hestekræfterne hos Daimler, Rolls Royce og Volvo, når den royale familie forlader Amalienborg.

»Vi flyttede ind i 1971, og dengang krævede det lidt af en tilvænning, men i dag er det ikke så meget anderledes end at bo i en lejlighed et andet sted i København,« siger de.

Husinspektøren savner en vejfest

I modsætning til tilfældet med Folketingets formand og hofmarskallen kan forbipasserende sagtens risikere at se både Flemming Buhl og husinspektør Frank Mollerup Sørensen forsvinde ind på slottet slæbende på poser fra det nærmeste supermarked.

»Vi er tjenestefolket og må selv gøre vores indkøb. Vi lever som så mange andre familier og hilser på vores naboer, f.eks. på hofmarskallen, når han går tur med gravhunden. Men ingen af os har særligt meget med hinanden at gøre privat. Dertil har vi alle for meget arbejde,« siger Frank Mollerup Sørensen, der som ansvarlig for rengøringen på Christiansborg i 12 år har boet blot et par døre fra Flemming Buhl. De deler gerne en enkelt øl med ved højtider. Og derved er det foreløbig blevet.

Frank Mollerup Sørensen er efterhånden begyndt at holde af at bo på slottet, for der er normalt altid stille og roligt, og alligevel sker der en masse.

»Det er jo flotte omgivelser, men jeg kan godt savne en have og så måske en vejfest. Det har vi ikke noget af.«

Mindre konge Ð mere demokrati

- Selvom hofmarskallen har indrettet sig i de rummeligste sale, er det i dag Folketinget, der besidder den største del af Christiansborg Slot.

Slottet blev bygget i sin første udgave i midten af 1700-tallet som bolig for den enevældige kong Christian d. 6., hans dronning og hoffet, der bestod af cirka 1000 lakajer, kuske og kammerherrer.

Siden blev kong Christian d. 10. uvenner med Folketinget, og Danmarks royale overhoved forlod kongeslottet for at vende tilbage til Amalienborg, fortæller historiker Kristian Hvidt.

»Kong Frederik d. 7. startede med at give folket det halve af sit kongeslot, og siden 1849 er demokratiet blevet stærkere og stærkere. Samtidig er der blevet mindre og mindre af kongen på Christiansborg,« siger Kristian Hvidt.

- I dag råder Folketingets Præsidium, der består af formanden Ivar Hansen (V), socialdemokraten Birthe Weiss, den konservative Henning Grove, Poul Nødgaard fra Dansk Folkeparti og SFÕs Margrete Auken, over lejligheder på Christiansborg Slot.

De kvindelige københavnere, Birthe Weiss og Margrete Auken, benytter kun deres lejligheder som mødelokaler og omklædnings-værelse. De har begge valgt at beholde en bopæl et andet sted i hovedstaden og kan derfor ifølge reglerne ikke bo på Christiansborg Slot uden, at deres anden bolig bliver dyrere.