Fortsæt til indhold
Indland

Lysets hastighed var en dansk sensation

For 350 år siden opdagede Ole Rømer, at lyset har en hastighed. Dermed gjorde han en ende på 2000 års antagelse om, at lys rejser med uendelig høj fart.

En scanning af Ole Rømers observationer af Jupiters måne Io. - Foto: Wikimedia Commons på baggrund af flere kilder

Den 21. november er det 350 år siden, at Ole Rømer præsenterede en opdagelse for Videnskabernes Akademi i Paris.

Nemlig at lyset rent faktisk har en hastighed. Han ændrede dermed fundamentalt datidens viden om fysikkens love.

Forud var gået mere end 2.000 år, hvor videnskaben gik ud fra, at udbredelsen af lys er øjeblikkelig.

»Ole Rømer postulerede ganske frækt i 1676, at alle med egne øjne ville kunne gå ud og se, at nogle af de dygtigste astronomer i verden ville tage fejl, mens han ville have ret,« fortæller Ole Eggers Bjælde, museumsinspektør på Science Museerne under Aarhus Universitet.

Som bevis for sin pointe brugte Ole Rømer månen Io, som er i kredsløb om Jupiter. Io er 42,5 timer om at komme en omgang rundt om sin planet.

»Rømer og andre astronomer havde observeret Io ganske indgående i længere tid, da Månen efter deres mening var så præcis i sine omløb, at den muligvis kunne bruges som et meget præcist ur,« forklarer Ole Eggers Bjælde.

I 1600-tallet var præcise ure en mangelvare. Især inden for navigation og udforskningen af de fjerneste hjørner af jordkloden var der behov for at kunne angive tid akkurat.

Nøjagtige målinger

Når Io forsvinder ind i skyggen bag Jupiter, kaldte Ole Rømer det for immersion. Når Io omvendt kommer ud af skyggen igen, omtalte han det som emersion.

Han tog udgangspunkt i det tidspunkt på året, hvor Jorden og Jupiter er tættest på hinanden i deres kredsløb om Solen, kaldet opposition.

Arbejdet blev besværliggjort af, at Io kredser så tæt på Jupiter, at det kun var muligt at observere enten immersion eller emersion samme nat.

Så i månederne op til opposition kunne Ole Rømer observere tidspunktet for immersion, mens det gjaldt emersion i perioden efter opposition.

»Flere andre astronomer havde forsøgt sig med måleserier, men Rømer foretog så nøjagtige målinger, at han lagde mærke til et mønster i dem,« fremhæver Ole Eggers Bjælde.

Kaldt hjem af kongen

Ud fra sine målinger af immersion og emersion kunne Ole Rømer se, at Ios kredsløb om Jupiter var hurtigere end de 42,5 timer i perioden op til opposition.

I tiden efter opposition var kredsløbstiden langsommere end 42,5 timer. Så Io kom simpelthen senere ud af Jupiters skygge i tiden efter opposition end forventet.

Grunden er, at Jorden efter opposition er på vej væk fra Jupiter, og derfor skal lyset tilbagelægge en længere distance, før vi kan se det.

Derfor kunne det heller ikke passe, at udbredelsen af lys var øjeblikkelig, altså uendelig hurtig, som man havde antaget siden Aristoteles.

»Da Ole Rømers opdagelse blev publiceret, var flere af datidens markante astronomer og fysikere delt i deres opbakning til Rømers markante udmelding om lysets hastighed. Først efter Rømers død blev hans teori om lysets hastighed almindeligt accepteret og udbredt,« siger Ole Eggers Bjælde.

Den danske astronom tilbragte årene omkring sin opdagelse på observatoriet i Paris. I 1681 flyttede Ole Rømer tilbage til Danmark. Han var blevet kaldt hjem af Christian V og blev blandt andet direktør for Rundetaarn.