Kriseforskers forslag skal aflaste et presset søværn: Opret en paramilitær kystvagt
Forsvarets ringe evne til at imødegå trusler i egne farvande skyldes for mange opgaver og for få ressourcer. Udfordringen kan løses ved at skele til USA, mener kriseforsker.
Søværnet har ifølge flere militæranalytikere svært ved at kapere det stigende antal opgaver i indre danske farvande. Det går ud over farvandsovervågningen, advarede de for nylig om i Jyllandsposten.
Men løsningen ligger lige for: Danmark bør skele til USA og etablere en paramilitær kystvagt.
Det mener i hvert fald Rasmus Dahlberg, som er lektor i samfundssikkerhed på RUC’s Centre for Societal Security and Resilience (SECURE), hvor han forsker i kriser og katastrofer. Ifølge Dahlberg er det især de mange civile opgaver, der er blevet en udfordring for Forsvaret og nu bør udskilles.
»Ideen er at oprette en civil myndighed, som er paramilitær i den forstand, at den i et krisescenarie indgår i det militære forsvar. Forbilledet er U.S. Coast Guard, som er et civilt værn, der i krigstid gøres til en del af den amerikanske flåde.«
En af fordelene er en klar ansvarsfordeling. Men oprettelsen af en kystvagt vil også give Søværnet større ”båndbredde” til at fokusere på sine militære kerneopgaver og samtidig hæve kvaliteten af den resterende opgaveløsning, bemærker Rasmus Dahlberg.
»Man får en samlet myndighed, som har fokus på kystvagtsopgaverne, uden at de bliver sekundære eller tertiære.«
Ingen besparelse, men større kampkraft
Rasmus Dahlberg skrev i 2019 bogen ”Mellem kyst og krig: Søværnets civile og nationale opgaver” og har løbende blandet sig i den offentlige debat om samfundssikkerhed, hvor han har efterspurgt en klarere og mere meningsfuld opdeling af maritime opgaver.
»Argumentet i bogen var, at civile kystvagtsopgaver igen og igen taber til de militære opgaver, når det hele løses af samme organisation,« forklarer Rasmus Dahlberg.
»Min idé har fra start været at samle opgaverne i en Danish Coast Guard.«
Forslaget vandt ikke gehør, men Rasmus Dahlberg mener, at tiden er blevet moden til at lufte det igen. Han foreslår konkret, at en ny kystvagt får politimyndighed på havet og ansvar for alt fra grænse- og toldkontrol til eftersøgning og redning. Den bør også tage sig af havmiljøopgaverne, der i mange år hørte under Forsvarsministeriet, men som i dag løses i regi af Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.
Endelig er der så selve farvandsovervågningen – arbejdet med fysisk at besejle de danske farvande og føre opsyn med skibstrafikken, herunder russiske skibe af interesse. Heller ikke den skal nødvendigvis varetages af Søværnet, mener kriseforskeren.
»Det kan godt være, at Forsvaret skal reagere på noget af det, men det at have et opdateret situationsbillede af, hvad der foregår på og under havet, kunne også sagtens være en kystvagtsopgave,« konkluderer Rasmus Dahlberg.
Det lyder næsten til, at du vil fratage Forsvaret alle dets opgaver i indre danske farvande. Hvad bliver der tilbage?
»Det er Forsvarets opgave at have nogle bevæbnede fartøjer, der faktisk kan reagere på suverænitetskrænkelser. Det vil det altid være. Men at overvåge og erkende, hvad der foregår i dansk søterritorium, behøver ikke nødvendigvis at være en forsvarsopgave.«
Rasmus Dahlberg understreger, at hans forslag om at oprette en helt ny paramilitær kystvagt ikke medfører nogen økonomisk besparelse for skatteborgerne.
»Til gengæld får vi som samfund mere effekt i form af militær kampkraft og bred samfundssikkerhed. Det er nødvendigt i det samlede skærpede trussels- og risikobillede.«
Skeptiker: Tilfør Forsvaret flere ressourcer
Det er dog ikke alle, der deler Rasmus Dahlbergs begejstring ved tanken om at overlade så mange opgaver til en kystvagt. Blandt skeptikerne finder man Jens Krogsgård Møller, der er militæranalytiker på Forsvarsakademiet og selv har en baggrund i Søværnet.
»Jeg ser det ikke som en særlig farbar vej at gå med det hybride trusselsbillede, vi ser i dag. Rent operativt ser jeg hellere, at vi får nogle flere ressourcer og nogle flere skibe, inden man begynder at dele kagen op i endnu mindre stykker.«
Jens Krogsgård Møller mener, at introduktionen af nye aktører vil øge kompleksiteten af den koordination, der i forvejen foregår, når Forsvaret er indsat i fælles operationer med andre myndigheder. Ideen om at overlade selve farvandsovervågningen til civile er han heller ikke meget for.
»Hele princippet i en krigsoperation er ”find, fix, finish”. Hvis vi ikke er med til at finde fjenden, men først skal spørge andre, hvor den er, gør det opgaven meget sværere. Det handler om at beholde de her kompetencer og muligheder inden for Forsvaret,« siger Jens Krogsgård Møller og fortsætter:
»Dahlbergs forslag kunne sikkert løse mange af udfordringerne, men det kan vi også med den organisation, vi har i dag. I stedet for at opbygge noget nyt, burde vi i højere grad prioritere det, vi har.«