Regeringen har sagt, at husejere skal have lov til selv at tage deres asbesttag ned. Men alligevel er et forslag om netop det nu stemt ned
Efter »godt nyt« må husejere med mod på selv at tage deres asbesttag ned væbne sig med mere tålmodighed. Men det haster, mener man i landdistrikterne, der sender kritik fra Lemvig mod København.
Politisk vil både regeringen og flere partier i Folketinget give husejere mulighed for igen at kunne rive deres eget asbesttag ned.
I Landdistrikternes Fællesråd mener man, at en lovændring haster, fordi forbuddet reelt stavnsbinder mange husejere i de mindre landsbyer, fordi deres huse med asbesttage er usælgelige.
Alligevel er et forslag om netop det blevet nedstemt i folketingssalen. Hvordan kan det hænge sammen?