For et år siden fik alle gravide et tilbud. Siden er antallet af indlagte børn faldet dramatisk
I den forgangne vintersæson ventede lægerne på hospitalernes børneafdelinger på epidemien, som aldrig kom. Nyt tiltag har spektakulær effekt.
Nyfødte, der gisper efter vejret. Spædbørn med høj feber, blålige læber eller slap krop. Udmattede og dehydrerede småbørn.
Hvert år i efterårs- og vintermånederne bliver landets børneafdelinger lagt ned af tusinder af syge spædbørn, som indlægges med en frygtet virus.
Men denne vinter knækkede kurven pludselig meget dramatisk. Det skyldes én bestemt ting, lyder det fra begejstrede forskere fra Københavns Universitet og Nordsjællands Hospital.