Min far solgte gården og mistede sit job. Så sagde han noget, jeg aldrig har hørt ham sige før
Min far har aldrig været i tvivl om, hvem han var – lige indtil han solgte slægtsgården og mistede sit arbejde. Nu skal han starte forfra.
Da jeg spurgte min far, hvordan han ville beskrive sig selv for en, som ikke kender ham, svarede han hurtigt:
»Landmand – af uddannelse.«
»Og det vil jeg blive ved med at sige.«
Faktisk er han ekslandmand. Men det ord bryder han sig ikke om.
Siden han og min mor solgte slægtsgården sidste år, har han skullet vænne sig til et liv uden det arbejde, der altid har defineret ham.
Han har grædt alene i værkstedet, haft dårlig samvittighed og siddet fast i lænestolen, mens han frygtede, hvad andre tænkte.
For arbejdsløshed passer dårligt ind i en selvfortælling om altid at tage fat.