Forslag: Cykler skal køre på vejen, bilister skal sætte farten ned
Der er trængsel på cykelstierne, og antallet af cykelulykker stiger – især med elcykler. Løsningen kan være at sende en del af cyklisterne ud blandt bilerne, mener Cyklistforbundet. Men langtfra alle er enige.
»Hey, pas på. Se dig lige for,« råber manden på cyklen, da en ung fyr på løbehjul kører forbi ham, så han er lige ved at miste balancen.
De befinder sig begge på en cykelsti et sted i Aarhus. Her skal der også være plads til ladcykler, elscootere, hurtige elcykler, børnecykler, rulleskøjter, skateboards, elløbehjul og gamle bedstemorcykler.
Og der er kamp om pladsen – og flere ulykker.
Ifølge Vejdirektoratet hører 38 pct. af alle dem, der sidste år døde eller kom til skade i trafikken, hjemme på cykelstierne.
Derfor skal nogle af cyklisterne sendes ud på kørebanen, mener Cyklistforbundet. Det er alle dog langt fra enige i, er en god idé.
Cyklistforbundet vil især sende de hurtigste cyklister ud blandt bilerne, og det vil angiveligt forbedre trafiksikkerheden.
Formanden for Cyklistforbundet, Jens Peter Hansen, mener, at det vil fremme sikkerheden på cykelstierne, hvis man giver alle personer på 15 år og derover mulighed for frit at vælge, om de vil cykle på cykelstien eller på vejen.
»Brugerne af cykelstierne har meget forskellige formål, og de bevæger sig med vidt forskellig hastighed. Det giver store udfordringer, fordi langt de fleste cykelstier ikke er bygget til det. De er for små og for smalle,« siger Jens Peter Hansen.
Ifølge Cyklistforbundet er løsningen, at man inddrager vejbanen, så hurtigtkørende cyklister – med inspiration fra Sverige – kan vælge at køre blandt bilerne, selv om der er en cykelsti.
»Det vil typisk være dem, der kører i lycra eller på hurtige elcykler, og som føler sig trygge på vejbanen og glider med tempoet i biltrafikken,« siger Jens Peter Hansen.
Farten ned for alle
Samtidig skal hastigheden for biler i byzoner sættes ned til 30 km/t, mener Cyklistforbundet.
»Den lavere hastighed vil give mindre alvorlige skader, hvis uheldet er ude,« siger Jens Peter Hansen.
I Rådet for Sikker Trafik anerkender direktør Jakob Bøving Arendt de store udfordringer med pladsen på cykelstierne, og at antallet af uheld med cyklister udvikler sig i den forkerte retning:
»Det giver nogle udfordringer med så mange forskellige køretøjer og hastigheder, når man skal deles om relativt lidt plads. Men hvis vi begynder at sende de hurtigste ud på vejbanen, vil der opstå andre problemer, hvor bløde trafikanter vil møde hårde trafikanter. Jeg tror mere på en øget indsats over for dem, der kører ulovligt på cykelstierne,« siger han.
Ifølge Jakob Bøving Arendt kører der mange elcykler rundt, som er ulovlige og kan køre alt for stærkt. Hos Københavns Vestegns Politi har man således beslaglagt f.eks. en ladcykel, der kan køre 80 km/t, og et elløbehjul, der kan køre 90 km/t, fortæller Jakob Bøving Arendt.
»Det er generelt ikke de lovlige elcykler, der skaber problemer på cykelstierne, det er de ulovlige. Og så er der efterhånden så meget legetøj ude på cykelstierne, at det også giver problemer,« siger Jakob Bøving Arendt og henviser bl.a. til tunede elløbehjul, unireels og elektriske skateboards.
FDM: Dårlig idé
Hos bilisternes interesseorganisation FDM vil man meget gerne have sig frabedt at få flere cyklister ud blandt bilerne, fastslår chefkonsulent Dennis Lange.
»Jeg tror simpelthen ikke, det er en god idé, og jeg tror, det vil føre til flere ulykker.«
Heller ikke idéen om generelt at sænke farten i byerne til 30 km/t vækker begejstring hos FDM.
»Der er ingen sikkerhedsmæssig begrundelse for at sænke farten og dermed forsinke bilisterne uden grund. Reelt vil man på denne måde blot eksportere problemerne på cykelstierne et andet sted hen. Så vil det måske i virkeligheden være bedre at kigge på den tilladte hastighed på cykelstierne,« mener Dennis Lange.
Han peger dermed på den diskussion, der lige nu kører flere steder i landet, hvor der bl.a. på Brabrandstien i Aarhus har været forslag om at sætte en maksimal fartgrænse på 30 km/t for, hvor stærkt man må køre på stien.
Trafikforsker og næstformand i tænketanken Trafiksikkerhed, Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet, er enig i, at der er blevet for meget trængsel og uro på cykelstierne. Han kommer med et konkret forslag, der ifølge ham vil forbedre sikkerheden:
»Der er behov for at ændre reglerne. I dag skal man f.eks. række hånden op, hvis man vil stoppe på cykel. Men ingen rækker hånden op. Og det er måske også tåbeligt, selv om det er et krav i færdselsloven. Måske skulle cykler i stedet have bremselys og blinklys, ligesom knallerter har,« siger Harry Lahrmann.
Flere cykelulykker
Ifølge overlæge Jens Lauritsen fra Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital findes der ikke en landsdækkende statistik over cykelulykker, men ud fra analyserne vurderer han, at der på landsplan var flere end 6.000 ulykker med elcykler og i alt ca. 24.600 cykelulykker i 2025.
Vejdirektoratet har også set på ulykkestallene. Her er vurderingen, at i forhold til alle dræbte og tilskadekomne i trafikken sidste år, var 38 pct. personer, der ifølge reglerne skal færdes på cykelstien. Det er dog ikke alle ulykker, der sker på selve cykelstien, da f.eks. cyklister, knallertkørere eller personer på skateboard også færdes ude på vejen.
Ifølge Vejdirektoratet var 22 pct. af de dræbte og tilskadekomne almindelige cyklister, 7 pct. elcyklister, 7 pct. knallert-30 kørere og 2 pct. folk på elløbehjul og lign.
Ulykkes Analyse Gruppens overlæge mener, at det store problem på cykelstierne er kompleksiteten i trafiksammensætningen.
»Der er børn på fire år, der cykler med en forælder ved siden af. Der er 80-årige på elcykler, og der er racercykler, ladcykler, speed pedelecs og tunede fatbikes. Det er et meget broget billede, hvor nogle kører 10 km/t, og andre kører 20, 30, 40 eller 50 km/t. Det giver mange risikable situationer,« siger Jens Lauritsen.
Fartgrænser for cyklister?
I Holland har man eksperimenteret med hastighedsbegrænsninger på udvalgte strækninger af cykelstierne. Spørgsmålet er, om det også vil være en god idé i Danmark.
Jens Lauritsen er i tvivl:
»Hvordan skulle man kunne håndhæve det? Der kan godt være cykelstier, hvor det ville være relevant at indføre en fartgrænse på 25 km/t. Det vil jeg ikke udelukke, men jeg tror mere på, at der skal gøres noget ved kompleksiteten af køretøjer på cykelstien. Jeg vil foreslå, at Færdselsstyrelsen og øvrige myndigheder kigger på det, for man bliver nødt til at gøre noget overordnet,« siger Jens Lauritsen.
I Cyklistforbundet er Jens Peter Hansen åben over for at diskutere, om det giver mening at indføre hastighedsbegrænsninger på udvalgte cykelstier.
»Vores formål er at få flere til at cykle mere. Hvis en hastighedsbegrænsning giver øget tryghed og kan få flere til at cykle, er det muligvis fornuftigt,« siger han.
Er du foruroliget over stigningen i cykelulykker?
»Ja, det er jeg. Hver gang en ulykke rammer en cyklist, skaber det en utryghed, som får folk til at lade være med at cykle. Derfor er det vigtigt, at vi gør noget ved det.«
Cyklistforbundet foreslår, at cyklister over 15 år skal kunne vælge at køre på vejbanen, selv om der er en cykelsti. Handler det ikke bare om, at alle cyklister skal blive på cykelstien, overholde reglerne og tage hensyn, i stedet for at loven skal laves om?
»Jo, hvis man alene ser det med en bilists briller. Men hvis man tænker på, hvad der gavner folkesundheden, klimaet og cyklismen, skal man ændre reglerne, så cyklisterne også må bruge vejbanen. Mange bilister opfatter vejbanen som deres alene, men det er den jo ikke. Der er masser af steder, hvor der ikke er nogen cykelsti, og hvor cyklisterne gerne må køre på vejen, og derfor er bilisterne vant til, at de skal dele vejbanen med cyklerne. Sådan skal det være alle steder,« siger Jens Peter Hansen.