Bor du i et af de områder, hvor der er fremgang? En udvikling er ved at trække Danmark skævt
En analytiker forklarer, hvorfor det står stille i nogle områder, mens udviklingen buldrer afsted andre steder i forhold til danskernes indkomst.
Den opløftende nyhed er, at der er sket en fremgang i næsten hele landet.
Indkomsten for indbyggerne har løftet sig langt de fleste steder i Danmark gennem de seneste 10 år.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Ikke desto mindre viser resultaterne også, at »det tilsyneladende går i den gale retning i forhold til at trække landet skævt«, forklarer chefanalytiker i AE Sune Caspersen.