Brandattentater, skyderi og en eksploderet håndgranat: Den lokale politiinspektør har aldrig oplevet noget lignende
Et knivoverfald har udviklet sig til en voldsspiral, hvor piger og drenge helt ned i teenagealderen er blevet anholdt.
Brandattentater, skyderi, bomberyddere og en eksploderet håndgranat.
Det er blot et uddrag af den seneste uges hændelser i Herning og Ikast, der ifølge politiet skyldes et opgør med tråde til to kendte bander.
Politiinspektør Hans Roost har været i politiet i over 40 år, og han har aldrig oplevet noget lignende.