Fortsæt til indhold
Indland

Dan var udsendt til Afghanistan. Men han havde aldrig forestillet sig, at han skulle være, hvor han er i dag

Dan Flensborgs liv har taget mange drejninger. Nu motiveres han af at skabe en god fremtid for sin familie.

»Jeg var tyk og meget genert som barn. Piger og kærester lå ikke lige til højrebenet. Hvordan skulle jeg finde en? Hvordan skulle jeg komme i kontakt med dem?

I gymnasiet var jeg typen, der havde løse shorts og store T-shirts på. En stor, rund fyr, som hadede idræt. Vi sad på motionscykler i biologitimerne, og det var skrækkeligt. Jeg havde nørdede interesser som magic cards.