Fortsæt til indhold
Indland

105 danske folkeskoler har fået bekymringsstempel

Over 100 folkeskoler i Danmark har fået stemplet: "Bekymrende kvalitet".

Hvis en folkeskole de seneste to skoleår har:

  • under 80 pct. elever i 9. klasse med mindst karakter 02 i dansk og matematik
  • over 40 pct. elever med mere end 10 pct. fravær
  • over 25 pct. elever med laveste trivselsscore

... eller flere ting på listen fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), får den et særligt stempel:

”Bekymrende kvalitet”.

Stemplet har 105 skoler fordelt over landet siddende på sig.

Det viser en aktindsigt, TV Midtvest har fået, som gælder skoleåret 2025/2026.

Aktindsigten viser også, at skolerne med stemplet er særligt koncentrerede visse steder i Danmark.

Med 41 skoler er landkommuner den kategori, der har flest skoler af bekymrende kvalitet.

Dernæst kommer oplands- og provinskommuner med 23 skoler hver, viser en optælling fra TV 2.

Listen har allerede delt vandene. Mens undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) udtaler til TV 2, at listen efter hans mening kan bruges til at gøre kommunernes politikere mere opmærksomme, mener formanden for Skolelederforeningen omvendt, at listen er decideret misvisende.

Du kan finde den søgbare liste på TV Midtvest.