Fortsæt til indhold
Indland

Mareridtet på Cypern: Fem kammerater drog afsted, kun fire rejste hjem

Den 24-årige Alex Bowa Johansen har siddet fængslet i månedsvis på Cypern i en straffesag, som har stået på i flere år – uden udsigt til afklaring. Hvad skete der den sommernat på Cypern i 2022?

28. februar 2026|27 min

Ivans søn er strandet i berygtet fængsel på Cypern

Det skulle have været en ferie som de tidligere.

Med sol, strand, pool, motorcykelræs og masser af fest. Helt ligesom de tidligere rejser, når vennegruppen fra handelsskolen i Herning fløj ud i verden for at slå sig løs. Dette år havde de fem venner, alle omkring 20 år, købt sig ind på et hotel midt i Ayia Napa. Den cypriotiske festby, hvor man om natten bliver omfavnet af barer, diskoteker og pubber.

Men noget gik galt på turen i sommeren 2022.

De rejste fem kammerater afsted, men kom kun fire hjem.