Fortsæt til indhold
Indland

Overlæge på nyt supersygehus slår alarm: Vi opererer i byggerod, og patienternes sikkerhed kan være i fare

Spritdispensere er ikke hængt op. Flere toiletter og håndvaske er uden vand. Snavsetøj ligger på gulvet. Listen af mangler på det nye supersygehus i Aalborg er lang, lyder kritikken.

Udadtil blev det solgt som en succes, da det nye supersygehus i Aalborg tidligere på måneden blev taget i brug.

Det »gik helt som planlagt«, og »alt har spillet«, lød det fra officielt hold.

På Facebook strømmede det ind med likes og digitale klapsalver.

Men virkeligheden så noget anderledes ud.