»Af mænd, for mænd,« står der på et skilt i den moderne herreklub
De seneste år er barbershops rundt om i landet blevet flere og flere. En livsstilsekspert har et bud på hvorfor.
Tobias Nyrup er typen, der har styr på sin stil. Bukserne er brede, skægget veltrimmet og skoene pudset.
Han er medejer af Carlsens Barbershop i Aarhus, hvor den klassiske barberoplevelse har fået en renæssance. Det virker næsten som en tidslomme, hvor du kan høre Frank Sinatra og få en knivbarbering, mens du drikker en fadøl midt på dagen.