Danskerne siger ja, men Venstre vil ikke: »Er det virkelig det, der får os til at konkurrere med kaniner om at spise en masse gulerødder?«
I en undersøgelse er over 3.000 danskere blevet spurgt om deres holdning til momsnedsættelse på forskellige typer fødevarer.
Skal momsen sænkes på alle fødevarer – eller hellere helt fjernes fra frugt og grønt, så du kan købe billigere bananer, peberfrugt og spidskål?
Regeringen med statsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen har varslet ændringer i momsen på fødevarer som et middel mod de høje fødevarepriser, men spørgsmålet er, hvordan det gøres smartest.
Der er to mulige modeller, som Folketinget i disse uger forhandler om: