Jubel i Aalborg: Juridisk smuthul redder spejderhytte
FDF'ere i Øster Hassing har fået en tidlig julegave. I ni måneder har de haft en trussel om at skulle rive en spejderhytte ned hængende over hovedet, men nu er den afværget.
Christian Søndergaard kan sove roligt hen over julen.
»Det er en dejlig julegave,« siger formanden for FDF Øster Hassing.
Foreningen stod foran at skulle rive en tilbygning til en spejderhytte ned i en lille skov i Gandrup ved Aalborg, men nu har Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) afgjort, at der ikke er nogen grund til at bestille gravemaskiner med nedrivningskløer.