Hun gjorde præcis, hvad ministeren sagde. Nu står hun og familien alligevel til at skulle forlade landet
Farzaneh havde en fuldtidskontrakt på et plejehjem. Nu siger myndighederne, at hun ikke må arbejde. Årsagen? Kommunen betaler hende for lidt.
Hver dag spørger Farzaneh Zeinolabedinpours søn, om hun har fået besked.
Han hedder Mahan, er 10 år og går i 3. klasse.
Når han spørger, ryster hun på hovedet. Men hun fortæller ham ikke hele sandheden.
»Han er stresset nok i forvejen,« forklarer hun.