Nu vil beredskabsministeren have lov at kræve beskyttelsesrum. Men regningen kan ende hos dig og dine naboer
En ny lov vil give beredskabsministeren ret til at kræve, at kommunerne bygger beskyttelsesrum i specifikke områder. Borgmestre advarer mod at tørre regningen af på kommunerne.
»Byg beskyttelsesrum her. Og der. Og derovre.«
Sådan kan ordren fra beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) fremover lyde til landets kommuner.