Fortsæt til indhold
Indland

Linda Toft har ingen venner: »Jeg har nok i min familie, og jeg trives i vores lille boble, hvor det handler om børnene«

Linda Toft har ingen venner og ingen trang til at få nogen. Det fortalte hun sine Instagram-følgere, og reaktionerne kom bag på hende. Ifølge forsker har venskabet trange kår for tiden, men der er kommet en ny slags til.

Linda Toft har ingen veninder.

»Den sidste gled ud af mit liv, da jeg flyttede fra min barndomsby som 18-årig,« siger hun.

Siden dengang har 36-årige Linda Toft ikke fundet nogen nye veninder. Men hun har heller ikke ledt.