Patrick fulgte ikke sin vens råd: Nu bor han på den anden side af kloden
Han studerede psykologi i New Zealand, men arbejder nu med videospil i Amsterdam. Patrick McCaffrey har indset, at han ikke behøver have travlt for at nå alt i livet.
»Jeg er fra New Zealand, bor i Amsterdam med min kæreste, men lige nu besøger vi venner i Danmark.
Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle leve så langt væk fra mit hjemland.
Pludselig slår man rødder. Jeg sagde altid til min mor, at hun ikke skulle bekymre sig, for jeg var snart tilbage. Nu ved jeg ikke, hvornår jeg tager hjem igen.
En af mine venner, som også er kiwi, sagde til mig, da jeg rejste til Europa: Pas på med, hvem du forelsker dig i.