Fortsæt til indhold
Indland

Trusselsforsker: Hvis EU-topmødet i København afbrydes af droner, ligner vi »komplette idioter«

Onsdag og torsdag i den kommende uge er stats- og regeringschefer fra samtlige 27 EU-lande inviteret til København.

Københavns Politi har forberedt sig i halvandet år.

Betjente bliver hentet ind fra hele landet – endda fra Norge og Sverige.

Men kort tid før det stort anlagte EU-topmøde, som finder sted i København i den kommende uge, har en ny, svævende spiller meldt sig på banen.

»Myndighederne i Danmark kan ikke tåle, hvis EU-topmødet bliver afbrudt af droner. Jeg er ret overbevist om, at nogen fra højeste sted har fortalt politiet, at det bare ikke må ske, for vi ville jo ligne komplette idioter,« siger Rasmus Dahlberg.