Russisk skib var havareret - nu sejler det igen
Dansk militært fartøj og NATO-krigsskib lå ved russisk fiskefartøjskib ud for Amager.
Et 50 meter langt russisk fiskefartøjskib, der var havareret i dansk farvand, sejler nu igen.
Det fremgår af Vesselfinder og bekræftes overfor Ritzau af Forsvarskommandoens pressevagt Aein Amripour.
Forsvaret har ifølge ham hverken slæbt skibet eller repareret noget på det, skriver nyhedsbureauet.
Tidligere søndag kunne TV 2 fortælle, at det russiske skib var havareret ud for det sydlige Amager, hvilket Forsvarets Nationale Maritime Operatinscenter (FMOC) bekræftede.
Ifølge Vesselfinder lå skibet ud for det sydlige Amager, og et dansk militært fartøj var i en position lige syd for det russiske skib, mens et NATO-krigsskib lå lidt længere væk, oplyste TV 2.
Ifølge Vesselfinder forlod skibet i Skt. Petersborg i Rusland for fire dage siden.