Fortsæt til indhold
Indland

Efter massiv kritik: Nye regler åbner for solceller på taget af svømmehallen og skolen

Regeringen vil nu hjælpe kommuner og regioner med at få sat solceller op på alt fra skoler og børnehaver til svømme- og sportshaller. Kommunerne har svært ved at få armene ned af begejstring.

På taget af et af landets største sportscentre, hvor bl.a. Niklas Landin brillerer, gør man klar til at producere masser af grøn energi. Andre steder gør man klar til at sætte stikket i til nogle af de solceller, der allerede er sat op.

Den grønne energi rykker tættere på i mange kommuner og regioner, fordi regeringen vil gøre det markant lettere at sætte store solcelleanlæg op på taget på tusindvis af offentlige bygninger rundt i landet.