Michella har født både tvillinger og trillinger. Nu skal Folketinget tage stilling til hendes krop
Michella Meier-Morsi ved, hvilke skader kroppen kan blive udsat for ved en fødsel. Derfor har hun stillet et borgerforslag, som nu skal til afstemning i Folketinget.
Hør Michella Meier-Morsi fortælle om borgerforslaget i Jyllands-Postens nyhedspodcast, ”Hvis du vil vide mere”, her:
Michella Meier-Morsi husker tydeligt, at hun lå på hospitalsbriksen. Hun og hendes krop havde gennem de seneste ni måneder været i fokus, og hun var blevet overvåget og passet på af sundhedssystemet.
Men nu, efter at hun havde født sine tvillinger ved kejsersnit, kunne hun ikke få nogens opmærksomhed, selvom hun kunne mærke, at noget var galt inde i maven.