Her er nogle af Danmarks tørreste marker: Kan ny prognose redde dem?

»Den er meget, meget tør.«

Planteavler Henrik Engberg Nielsen fra Skovlygård i Hoby på Lolland holder til i et område, der lige nu har nogle af de tørreste jorder i landet. Ikke mindst hans kartoffelmark lider under, at der i de seneste måneder er faldet alt for lidt regn – i hvert fald meget mindre end der plejer.

»Jeg tror, at der måske mangler en tredjedel på udbyttet,« siger han om sine spisekartofler, som han bl.a. leverer til lokale supermarkeder.

Henrik Engberg Nielsen understreger, at han ikke beklager sig. Han svarer bare på spørgsmål, når journalisterne stiller dem. Og lever med klimaet, som det er.

Men med et tørkeindeks på 10 er netop Lolland lige nu hårdt ramt af tørken, og da Henrik Engberg Nielsen ikke bruger kunstvanding til sine kartofler, er han helt afhængig af, at der snart kommer regn, som meteorologerne lover det fra torsdag.

Men det er stadig usikkert, hvor meget og hvor længe det regner. Og om tørken senere kommer tilbage. Så om der falder regn nok på hans spisekartofler, ved han ikke endnu.

»Får vi vand torsdag, går det ikke så galt. Får vi ikke vand, går det noget mere galt,« siger han.

Under alle omstændigheder er der områder af hans marker, hvor det ikke længere er muligt at redde kornet og afgrøderne, fordi de allerede er visnet. Det er de steder, hvor kornet er blevet gult, og hvor jorden har en mindre god kvalitet.

»Altså de knolde, hvor det er tørt, ser naboens vinterbyg og min hvede dårlig ud,« siger han.

Henrik Engberg Nielsen sammenligner det med en græsplæne, der reagerer anderledes end afgrøderne på en mark.

»Hvis du kigger på det gule græs på din græsplæne derhjemme, så bliver det ikke grønt igen med det samme, selvom du får 10 millimeter regn. Græsset går ikke ud, der går bare længere tid, før det kommer igen. Men sådan er det ikke med kornet,« siger han og fortsætter:

»Der, hvor det er lige så dødt som i en sandkasse eller på stranden, og hvor kornet er gult og visnet, kommer det ikke igen.«

Nyt indeks falder på et tørt sted

Om det kan hjælpe landbrug som hans, at bl.a. DMI nu opgraderer mulighederne for tørkevarslinger og dermed også mulighederne for at afværge de værste tab ved denne del af klimaforandringerne, ved han ikke. Men indsatsen rammer på et tørt sted.

»Meteorologerne er nogle rigtig rare og søde mennesker. Men mange gange, så kan de ikke forudsige verden mere end tre dage frem. Men det vil være meget rart. Så ved man lidt mere om det,« siger Henrik Engberg Nielsen.

Han forklarer, at det f.eks. for mange landmænd vil være godt, hvis de får bedre muligheder for at tilpasse sig det vildere vejr i form af tørke, som i fremtiden rammer også Danmark i stigende grad. Det vil give bedre mulighed for at planlægge, i forhold til hvad der er brug for på længere sigt.

»Der er jo flere, der skal investere i vandingsmaskiner og vandboringer,« siger han.