Fortsæt til indhold
Indland

Borgmestre fra hele landet i hårdt angreb på V-minister: »Vi savner et lederskab«

Efter ni måneder som beredskabsminister får Torsten Schack Pedersen (V) nu hård kritik fra en række borgmestre. De efterlyser svar på, hvad de skal gøre i en krise. Også Venstre-borgmestre er utålmodige. Schack oplever selv, at der er »god dialog«.

Først begejstring og forventning.

Så skuffelse, frustration og undren.

Det er følelserne, som borgmestre over hele landet er efterladt med. Årsagen er ni måneder med Torsten Schack Pedersen (V) som øverste politisk ansvarlig for samfundssikkerhed og beredskab.