Fortsæt til indhold
Indland

Lise var 27 år og havde opgivet kærligheden. Men så steg en ung mand pludselig om bord på bussen på Mallorca

Lise havde droppet at finde en kæreste. Anders tog til Mallorca for at finde en. De mødte tilfældigvis hinanden i en turistbus på vej til en fest. To dage senere skete der noget, som ingen havde regnet med.

Charterflyet til Mallorca var knap lettet, før Lise fortrød sin beslutning.

På alle flysæderne sad passagererne sammen to og to. Undtagen Lise. Hun var single og havde opgivet håbet om at finde en kæreste.

I stedet havde hun sin villa i Brønshøj, sin sorte puddelhund og sine tunge romaner.

»Hvorfor gør jeg det her? Det bliver frygtelig ensomt,« tænkte Lise, da flyet lettede fra København.

Men hun tog fejl.

Få dage senere blev hendes liv forandret for altid.