Indsats for 470 mio. kr. floppede: »Helt overordnet er det ikke tilfredsstillende,« lyder det nu fra ministeren
Demensplan havde ifølge ekspert en lovende start, men knap 10 år senere er den kollapset totalt. Om et års tid har ældreministeren en plan.
Det kommer ikke bag på ældreminister Mette Kierkgaard (M), at ingen af de tre indsatsområder, som regeringen i 2016 med en storstilet demenshandlingsplan investerede en halv milliard kroner i, er blevet til noget.
Nu vil hun finde ud af, hvordan man kan lykkes.
Men hun vil tidligst gå i gang i 2026, altså 10 år senere efter at de første penge blev postet i projektet.