Advokat om svindeljægere på Facebook: »Det er et skråplan. De uddeler en straf, de selv har fundet på«
Mens politiet kæmper med et stigende antal sager om digital svindel, har en Facebook-gruppe taget sagen i egen hånd. Den lover hurtig retfærdighed og penge tilbage, men dens metoder går tæt på og måske over lovens grænse, vurderer jurister.
Mens politiet kæmper med bunker af svindelsager, har en gruppe på Facebook valgt en anden tilgang. Med løfter om hurtig retfærdighed og penge tilbage på kontoen inden for få dage går de utraditionelle veje for at konfrontere svindlerne – og de hævder, at det virker.
Der er bare et problem, for gruppens metoder er formentlig ulovlige, vurderer jurister.