Jyllands-Posten sendte en mail til ministeriet. Syv timer senere blev der pludselig indkaldt til møde
I en uge forsøgte Jyllands-Posten at få svar på, hvad der bliver af en lovet beredskabskommission.
Først var der historierne om, at det nye Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab manglede et telefonnummer, bogstaver på facaden og meget andet.
Så afslørede Jyllands-Posten, at beskyttelsesrum blev nedlagt, og at ministeriet ingen tiltag har iværksat for at sikre, at steder som metroen kunne bruges som beskyttelsesrum i tilfælde af krig.
Ministeren har længe henvist til et »analysearbejde« på området, som skal få alt på plads. Oprindeligt kunne ministeren ikke give en deadline for, hvornår arbejdet skal være færdigt, eller om det vil blive i år. Efter kritik lød det, at en del af arbejdet forventes færdigt i maj.
Nu undrer en politiker og en ekspert sig atter.