Fortsæt til indhold
Indland

Miljøregler kan sætte en stopper for dansk fiskenet i Ukraine: »Så skal vi tage fat i hver militærenhed og spørge, hvilket mål skal I bruge?«

Det er umuligt at forstå for vestjyden Carl Futtrup, at miljøregler er vigtigere end menneskeliv i Ukraine. Derfor godtager han heller ikke, at myndighederne skal umuliggøre hans arbejde med at sende brugt fiskenet.

Vestjyden Carl Futtrup har siden jul været med til at redde liv på slagmarken i Ukraine.

Han har sammen med Thyborøn Havn sendt 450 tons brugt fiskenet til fronten. Og det kan være med til at gøre forskellen på liv og død, når russiske droner angriber de ukrainske forsvarspositioner.

Men nu truer miljøregler med at umuliggøre hans frivillige arbejde.

»Hvordan kan det være vigtigere, at fiskenettene bliver genbrugt rigtigt, når vi har fundet det mest meningsfulde at bruge dem til?« siger Carl Futtrup.