En episode fik Michael Ramgil Stæhr til at boykotte amerikanske varer: »Da gik det op for mig, at vi er ved point of no return«
Michael Ramgil Stæhr er en de danskere, der har fravalgt de amerikanske varer. Han tror på, at forbrugernes magt er stor.
Amerikanerne har gjort Donald Trump til deres talsmand. Og så længe han er det, bør man styre uden om de amerikanske varer.
Sådan lyder budskabet fra Michael Ramgil Stæhr.
Ligesom tusindvis af andre danskere har han lagt sit forbrugsmønster om oven på de seneste måneders udmeldinger fra den amerikanske præsident, Donald Trump.
»Amerikanerne har gjort det klart, at de sætter sig selv først. Når de ikke gider at handle med os, hvorfor skulle vi så handle med dem?«
Det er ca. to måneder siden, at Trump igen satte sig for bordenden i Det Hvide Hus. Siden da har han vakt opsigt talrige gange. Men særligt én ting fik 54-årige Michael Ramgil Stæhr til at fravælge de amerikanske varer.
»Da gik det op for mig, at vi er ved point of no return.«