En dag bliver Ida Flörkes donoræg til børn, der kan komme og banke på hendes dør
Det er smertefuldt for kvinder at donere æg, og der er ikke nok, der gør det. Men det er ikke værre end en influenza, siger Ida Flörke.
Ida Flörke har tre små døtre og alle dyrene fra zoologisk have i bamseform. Hun har vægge fuld af perleplader, gulve dækket af legetøj. Og to børn, hun ikke kender. Men som en dag kan banke på hendes dør for at se, om de har den samme næse.
På den måde er Ida Flörke netop det, som landet ifølge regeringen har brug for.