Fortsæt til indhold
Indland

Institut for Menneskerettigheder: Alle børn med ikke-vestlig baggrund risikerer at blive ramt af omdiskuterede tests i anbringelsessager

Regeringen er klar med særlov til grønlandske forældre i sager om tvangsanbringelser. Men ifølge organisationer kan kritiserede forældretests også diskriminere andre ikkevestlige familier. Aarhus-rådmand har bedt socialministeren om en hurtig afklaring.

Når test i sager om tvangsfjernelser er for dårlige til at vurdere grønlandske forældre i Danmark, fordi de ikke tager højde for kulturelle og sproglige forskelle, hvorfor bliver vi så ved med at bruge de samme test på f.eks. somaliske og syriske forældre?

Det spørgsmål rejser den aarhusianske rådmand Anette Poulsen (S), der ser en risiko for forskelsbehandling. Samme risiko påpeges af Institut for Menneskerettigheder og foreningen De Anbragtes Vilkår.