AGF i nødråb efter dystre beregninger: Men politikere kræver en »fair markedspris«
Hvis en eksperts beregninger holder stik, vurderer AGF selv, at klubben ikke vil have råd til at spille på det nye stadion, som lige nu bygges i Aarhus. Det vil skabe »en meget stor udfordring«, lyder det fra byens politikere.
Præmisserne for et nyt fodboldstadion i Aarhus har ændret sig så drastisk, at AGF vurderer, at klubben ikke har råd til at spille på det prestigefyldte stadion, hvis beregningerne holder stik.
»I praksis vil det betyde, at vi ikke kan anvende stadion,« lyder den kontante melding fra bestyrelsesformanden i klubben, Lars Fournais.
Men hvad har Aarhus Kommune tænkt sig at gøre, hvis AGF ikke vil spille på det nye stadion?