Fortsæt til indhold
Indland

Tidligere udenrigsminister vil sende alle skolebørn til Grønland: Trods milliarddyrt prisskilt kalder ordfører det »en fornuftig idé«

Glem skåltaler og parlamentariske løsninger. Hvis man virkelig skal styrke Rigsfællesskabet, skal man sende alle danske folkeskoleelever på lejrskole til Grønland og Færøerne, foreslår tidligere udenrigsminister Per Stig Møller. På Christiansborg kaldes forslaget »en fornuftig idé«. Der er dog bare én ting, der står i vejen – og det er ikke prisskiltet.

Kiri Kim Lassen Jensen

Is og sne så langt øjet rækker. Kæmpestore isbjerge, der kælver og vender den blå bug i vejret, og en horisont, hvor øjet kan vandre over indlandsisen på grund af den krystalklare luft.

Det kan meget vel være noget af det, som danske folkeskoleelever i fremtiden kan få med hjem i rygsækken af oplevelser, når de har været på lejrskole.