Fortsæt til indhold
Indland

Flemming Nielsen nægter at lade sig tryne af Donald Trump. Konsekvenserne tager han gerne med

Nok er nok, siger Flemming Nielsen, ejer af en specialforretning i Hadsten. Han nægter at finde sig i flere trusler fra USA's nye præsident, Donald Trump, så nu har han taget en stor beslutning, der kan koste ham dyrt. Til gengæld tror og håber han på, at mange har det ligesom ham og måske vil følge hans eksempel.

Der er dem, som lægger sig fladt ned, når en bølle terroriserer, og så er der dem, der nægter at lade sig tryne.

Flemming Nielsen ser sig selv som en person, der ryger i den sidste kategori. Uretfærdighed – det gider han ikke finde sig i. Heller ikke, når verdens mest magtfulde mand truer Danmark med straftold og overtagelse af Grønland.

Så nu har han truffet en beslutning, der kan risikere at koste ham 0,5 mio. kr. om året.