»Jeg går ingen steder, når det bliver hårdt. Jeg har fundet min Ferrari her«
Theodor Zink faldt for Mathilde Højs søde grin. Nu griner hun ikke så meget. Her fortæller han med egne ord sin del af historien om pigen, der vil leve.
»Det første, jeg faldt for, var Mathildes smil. Hendes søde grin.
Det lyder smukt.
Det gør mig glad at høre hende grine, for så ved jeg, at hun har det godt. Hun griner ikke så meget for tiden, men jeg er sikker på, at hun nok skal få det godt igen, det ved jeg, at hun vil.
Vi forstår hinanden rigtig godt, og vi bruger ualmindeligt meget tid sammen, det…