Fortsæt til indhold
Indland

Jonas Kjær redder også liv, men kun på deltid – og derfor er han stadig i farezonen

Transportministeren vil frede førere af udrykningskøretøjer. Hans partikollega kræver, at håndsrækningen også omfatter frivillige og deltidsansatte som Jonas Kjær, der er hovedperson i en meget omdiskuteret sag.

Alarmen gik hos Jonas Kjær.

En mand var faldet overbord fra et skib.

Havet var iskoldt den dag i november 2022, hvert sekund talte, så den deltidsansatte redder fik trykket lige lovligt hårdt på speederen på vej mod kystredningsstationen i Hanstholm.