Fortsæt til indhold
Indland

Børns iver efter Tinkakort skaber kø i Føtex: Her finder man interessante pointer om forbrugeradfærd og familiepsykologi

Selvom julekalenderen "Tinkas juleeventyr" har kørt i flere år, er presset for at samle mapper og kort stadig stort.

Klokken 9.51 søndag er der kø fra kiosken og forbi den ene indgang i Føtex. Der er flest voksne, men også børn i flyverdragter og Tinka-huer.

Klokken 10 er det tid. På denne dag og kun i tre timer kan børnene hente et sjældent kort, som skal sættes i Tinka-samlemappen.

»Ja, hvad gør man ikke,« siger en ældre kvinde, som ligesom sin bekendte Anette Frandsen er taget i Føtex for at hente det unikke kort til sine børnebørn.

Et andet sted i køen står Jonas Danielsen med sin søn.

»Holger vågnede kl. 6, så søndagen er lidt styret af det her, og han vil i hvert fald meget gerne med ned at handle for tiden,« siger han.