Hver fjerde hjemløs i Danmark er sofasurfer. Forsker advarer mod, at vi overser dem
I 10 år flyttede Pino Paank sig fra sofa til sofa. Folk som ham har tendens til at gå under radaren, men de fylder meget i hjemløsestatistikkerne.
Der var ikke nogen, der havde fortalt Pino Paank, hvor hurtigt man slider på kammerater og venners tålmodighed, når man bevæger sig fra den ene vens sofa til den anden, fordi man ikke har et hjem.