Fortsæt til indhold
Indland

Mange muslimer i Danmark vil ikke acceptere at lade en datter gifte sig med en ikkemuslim

De fleste muslimske sønner må gifte sig med en person, der ikke er muslim, viser en ny holdningsundersøgelse. Helt det samme gælder ikke for døtrene. Men der er måske ting, der peger i retning af en stigende accept, og Özlem Cekic ser også »en kæmpe sejr«.

Følg dit hjerte.

Det har i generationer været beskeden fra mange danske forældre til deres sønner og døtre, når de har været på udkig efter en livsledsager.

Men er man muslim i Danmark, får man ikke nødvendigvis lov til at følge sit hjerte. I hvert fald ikke hvis man er pige. Mange muslimer vil nemlig ikke acceptere, at deres døtre bliver gift med en person, som ikke er muslim.