Her er fire af de slemme klagesager fra tandlægestolen
Snart skal det være slut med at klage over tandlæger, mener regeringen. Jyllands-Posten dykker ned i nogle af de mest alvorlige klagesager, hvor tandlæger har fået skarp kritik.
De færreste elsker at sætte sig til rette i tandlægestolen, og slet ikke hvis der er udsigt til, at tandboret og operationskniven skal i gang. Men tandsundheden er som bekendt vigtig, og ved langt de fleste behandlinger går det hele godt.
Men i nogle tilfælde sker der fejl, og i dag kan man som patient klage til Styrelsen for Patientklager, hvis man mener, behandlingen har været forkert. Det gør 700-900 patienter om året. I de fleste klagesager går tandlægen fri, eller klagen afvises af den ene eller anden grund. Men et sted mellem hver tredje eller hver fjerde klager får medhold, får tilbagebetalt honoraret eller indgår forlig via styrelsen.
I enkelte tilfælde er behandlingen i tandlægestolen så ringe, at styrelsen udtaler kritik med indskærpelse. Det er i de slemme sager.
Men fremover skal patienter ikke længere kunne klage over den behandling, som de betaler for hos private tandlæger, tandplejere og tandassistenter.
Jyllands-Posten dykker her ned i nogle af de senest afgjorte klagesager, som er endt med skærpet kritik af tandlægen.